Kostumer er gode redskaber til det pædagogiske arbejde med læringstemaer
- Alsidig personlig udvikling
I fri leg udvikles børns fantasi og tænkning, når de skaber nye historier sammen. Kostumerne stimulerer fantasien. Børn lærer at håndterer forskelligheder og uenigheder. - Kommunikation og sprog
At læse højt, synge og fortælle historier styrker børns sproglige udvikling. Oplæsning af eventyr hvor børnene undervejs spiller rollerne i historien og evt. selv sætter ord på handlingen, gør det til en sjov måde at lære de gamle eventyr på. - Krop, sanser og bevægelse
Motorisk træning i at hoppe, snurre og balancere bliver hurtigt til en leg, når man er udklædt som en anden figur. Motoriske færdigheder fremmer børns selvtillid, koncentrationsevne og fysisk velbefindende. - Kultur, æstestik og fællesskab
Eventyr og sanglege gør det sjov at få lært om kulturelle udtryksformer og værdier. - Natur, udeliv og science
Dyrekostumerne kan bruges til at snakke om naturen og lære om dyrs færden; hvordan ser de ud, hvor lever de henne, hvad spiser de, hvad siger de, hvordan bevæger de sig rundt etc. Det bidrager til at udvikle børns nysgerrighed for naturen og grundlægger et ansvar for naturen. - Social udvikling
Deltagelse i en fælles aktivitet som en sangleg eller et eventyr lærer børn om: sociale fællesskaber, konfliktløsninger og demokratiske processer. Dette er med til at fremme social inklusion og det at deltage i et fællesskab på lige vilkår. Børnene lærer at være i det sociale rum og samarbejde herom.