Kostumer som pædagogisk redskab – køb og udlejning
– til velkendte eventyr, sanglege og fri leg.
Pædagoguddannelsen i Odense/Svendborg (University College Lillebælt) har gennem flere år haft, og har stadig et meget positivt samarbejde med mutter & mus.
Samarbejdet har koncentreret sig om at Lisa har stillet meget relevante udfordringer til studerende, om anvendelsen af kostumerne fra mutter & mus i forhold til pædagogisk arbejde.
Det er en fornøjelse at arbejde sammen med Lisa, som med kostumerne fra mutter & mus åbent, nysgerrigt, interesseret og fuld af idéer, bidrager til anvendelse og udvikling af æstetiske læreprocesser i det pædagogiske arbejde.
De studerende profiterer fagligt af samarbejdet med mutter & mus og de institutioner der er involveret.
Vi har i en årrække brugt og testet kostumerne fra mutter & mus og de fungerer rigtig godt; kvaliteten er i top og det er nemt for børnene at få på.
Der er altid børn som skiller sig lidt ud. Der er de meget tilbageholdende og generte børn eller de meget frembrusende børn. HER HAR KOSTUMERNE STOR VÆRDI. Det generte eller sprogsvage barn kan i starten lettere gemme sig bag et kostume, men tør efterhånden stå mere frem. Det meget frembrusende barn som vil være på hele tiden kan ofte godt se en mening med ikke at være i spil hele tiden og giver plads til de andre.
Vi vil gerne anbefale mutter & mus til andre institutioner.
Nordfyns Højskole har igennem flere år samarbejdet med mutter & mus.
Udgangspunktet har været et samarbejde med kinesiske børnehavepædagoger og -ledere, hvor vi tolker H C Andersens eventyr i forhold til en fremtidspædagogik, der er baseret på leg, story-telling, fantasi og alle former for æstetiske læreprocesser.
Lisa Vans store kostume-samling og erfaring med at skabe læreprocesser baseret på eventyr, kostumer, fantasirejser og rollespil har været en vigtig rød tråd i disse kurser. Hun formår at facilitere læreprocesser, hvor kursisterne sætter sig selv i scene og lader fantasien bære dem ud i nye lærings- og erkendelsesprocesser. Kombinationen af kostumer, drama og fantasi har givet de kinesiske kursister nye konkrete og kropslige forståelser af læring, samarbejde og udvikling af sociale fællesskaber.
Lisa Van formår således at undervise på engelsk med nærvær, indlevelse og engagement samtidigt med, at kursisterne gennem humor og involvering opnår nye erkendelser.
Børnene i Bjørnemosen elsker teater og udklædning og vi har gennem det sidste år haft et fantastisk samarbejde med mutter & mus, som har medvirket og inspireret til udviklingen af børnehusets kreative udfoldelser.
Flere af børnene har udviklet nye sociale relationer på tværs af både alder og stuer gennem forskellige udklædningslege og teateropførelser.
At optræde foran sine kammerater er med til at styrke børnenes selvtillid og tro på sig selv i forhold til at vise nye sider af sig selv og stå frem på en scene. mutter & mus´ fantastiske kostumer hjælper børnene til hurtigt at sætte billeder på fortællingerne, så de fremstår letforståelige og spændende.
En pædagogstuderende skriver efter brug af kostumerne:
“De generte” og tilbagetrukne børn, som man kan komme til at vælge fra for at skåne børnene – kom rigtig på banen – de ville gerne have en rolle og holdt fast i denne gennem hele processen og kom derved med i fællesskabet og oplevelsen.
Jeg er stor fan af kostumer fra mutter & mus, som er super anvendelige, flot udført og inspirator til masser af leg.”
Vi har igennem vores bachelorprojekt på pædagoguddannelsen i Svendborg, skrevet om børns udvikling gennem teaterets æstetiske processer hvor vi har haft et samarbejde med Mutter & Mus.
Vi har sammen med en gruppe børnehavebørn (4-5 år) arbejdet med H.C. Andersens eventyr Fyrtøjet.
Vi mener at Mutter & Mus’ kostumer danner et fantastisk grundlag i pædagogens arbejde med læreplanens 6 temaer.
Vi har set hvordan børnene elsker at påtage sig en rolle og hvordan eventyret bliver mere forståeligt og virkeligt når de får kostumerne på.
Ved at opsætte diverse aktiviteter og hele tiden supplere op med kostumerne har børnene udfordret egne grænser ved at stå frem for andre men har samtidig også lært meget om andres grænser og hvordan de kan hjælpe hinanden i en sådan proces.
Efter vores samarbejde med Mutter & Mus vil vi helt sikkert arbejde videre med kostumer og eventyr i fremtiden og vi opfordrer andre institutioner til også at gøre brug af Mutter & Mus, da disse kostumer appellere til børnenes fantasi med farver og design. Kostumerne er lette at tage af og på og er enkle men alligevel med detaljer og finesser der gør at børnene ikke er i tvivl om hvem deres rolle er.
At mutter & mus bruger det naturlige i farvernes kvaliteter er dejligt og giver et godt fundament for at skabe glæde i legen.